Hvem snød hvem?

De to umulige research-journalister Britt Bartenbach og Ole Hans Jensen er umådelig nemme at narre.

Dette har en kreds af deres nærmeste venner, omgangskreds og andre forbindelser udnyttet og moret sig over i mere end 20 år.

Til venstre ses en liste over nogle af de eksisterende personer, der gennem tiderne har "taget gas" på Britt og Ole ved at forsyne dem med tilfældige fotos, fundet på loppemarkeder eller på internettet, eller underlige, kryptiske oplysninger om mærkelige tildragelser eller "skjulte" eller "kodede informationer" i avisartikler mm.

Ole Hans Jensen og Britt Bartenbach har troet blindt på deres "venner" og endog takket dem i forordet til deres bøger. Jo mere Ole Hans og Britt bragte videre i deres bøger, jo mere lagde "vennerne" oven i til brug for parrets næste bog.

Således opstod skrønerne om Jane Horneys og ægteparret Jacobsens liv efter døden.

Hvad værre er, er at nogle af de eksisterende personer, der er nævnt i menuen til venstre, tilsyneladende er blevet lokket til at underskrive "erklæringer" om deres egen deltagelse i fantastiske begivenheder, som underskriverne godt vidste var løgn, og til at betale summer på mellem 15.000 og 25.000 kr. for at Ole Hans og Britt skulle skrive en "bog" om deres "bedrifter", der kunne "hvidvaske" uheldige episoder i deres fortid.

Dette er bl.a. tilfældet med den stakkels frihedskæmper, Niels Ib "Ole" Bøcher Frederiksen, der efter krigen blev dømt for meddelagtighed i et bestialsk mord på en uskyldig kvinde, - et mord, som han forsøgte at kamouflere som en "stikekrlikvidring".

Ole Hans Jensen og Britt Bartenbach narrede ham til at betale 25.000 kr. for at de skulle skrive bogen "Hvem var fjenden", der skulle være fuld af en hel masse opdigtede informationer og begivenheder, der skulle "rense" ham.

Betingelsen var endvidere, at han skulle acceptere at "bevidne", at han i mange år efter krigen havde udført store bedrifter sammen med den svensk-danske dobbeltagent, Jane Horny, som han godt vidste var blevet skudt i januar 1945. Han skulle endvider acceptere at være "far" til et af hendes "børn", født flere år efter hendes officielle død .

Da nu "Ole" Bøcher havde underkrevet en sådan "erklæring", og den var blevet offentliggjort, var det let at lokke andre stakler til at skrive under på tilsvarende "erklæringer". For hvis de ikke vidste besked om midnst de samme ting, som "Ole" Bøcher, så var de jo ikke rigtige frihedskæmpere. Derfor skulle der gerne lægges lidt ekstra kolorit oven på historien i de følgende "erklæringer".

På samme måde er det gået med de såkaldte "clairvoyante medier", der flittigt benyttes som "sandhedsvidner i Ole Hans Jensens og Britt Bartenbachs bøger. Hvis det ene "medie" har en historie, som det andet ikke kan "se", ville det jo være tegn på, at det andet medie "ikke duer til sit embede", som H. C. Andersen udtrykker det i "Kejserens nye klæder".

Og da de "clairvoyante medier" gerne vil overgå hinanden, må hver seance med disse stakler naturligvis bringe informationer frem, som overgår de foregående.

På denne måde voksede de utrolige historier om Jane Horeny, Vilhelm og Inger Margrethe Jacobsen og den ikke-eksisterende datter "Helle" dag for dag, for til sidst at ende som fuldbyrdet sandhed i den helt igennem løgnagtige bog "Den sidste aktion".

Ud over de her beskrevne virkelige personer, er Ole Hans Jensen og Britt Bartenbach faldet for fristelsen for at stole på en lang række opdigtede personer, hvoraf mange kan ses ved opslag på menupunktet "Fiktive personer" til venstre.