Jane Horney
(1918-1945)
Denne side er venligst udlånt fra
http://kriminalsager.homepage.dk/Jane_Horney/


"Jane" Ebba Charlotta Horney

Der er skrevet utallige artikler og mange bøger om den svenske pige. Der er lavet film og TV-serier om hendes liv og død. Hun blev i.flg. forfatteren Erik Nørgaard skudt tidlig om morgenen den 20. januar 1945 af danske modstandsfolk på en dansk kutter, der var registreret i Sverige.

Overskrift i danske aviser 1983: Hidtil hemmelig svensk rapport synes at vise, at den 27-årige svenske Jane Horney blev uskyldig dømt og likvideret af den danske modstandsbevægelse i januar 1945.

Den første bog om Jane Horney var på 31 sider. Den udkom allerede i 1945. Forfatter og forlag er officielt ukendt.

Var Jane Horney spion og hvis ja, for hvem?

Havde Jane Horney en viden der var afslørende og hvis ja, for hvem? Danske, tyske, svenske engelske, russiske eller amerikanske interesser. Eller vidste hun alt for meget ubehageligt om fremtrædende personer?


27. december 1939. Ebba Charlotte "Jane" Horney og Herje Olof Sixten Granberg.


14. august 1944 blev der i "Information" advaret om, at Jane Horney var spion. (Niels Gyrstings arkiv).

En dansk tolk, der arbejdede for Gestapo, påstod eksempelvis, at han havde overværet en afhøring 3. januar 1945, hvor det blev nævnt, at Jane Horney skulle have stukket Mogens Fog, og det derfor i Stockholm i efteråret 1944 var blevet besluttet, at Holger Danske skulle likvidere hende

Det påstås i et brev, at der findes optagelser på trådbånd af telefonsamtaler, hvor Jane Horney angiver en dansk transportrute til Det Tyske Konsulat i Gøteborg. Oplysninger, der er fra 1985, stammer fra en nu afdød dansk mand, der var engelsk agent. Flere har sat spørgsmålstegn ved indholdet i brevet og bemærker specielt, at brevet meget belejligt kom frem på et tidspunkt, hvor "Jane Horney sagen" var meget omtalt. Ligeledes er det påfaldende at brevet (der er strengt fortroligt) er ret kendt i kredse, der har interesse for sagen.


Den danske militære efterretningstjeneste i Stockholm efterlyste hende stadig i maj 1945. Officielt vidste man ikke, at den svenske statsborger var blevet skudt.


Jane Horney var kommet fra Stockholm til Malmø Central Station i selskab med Bodil Frederiksen (dæknavn Birthe) og de to "Bjørne". Hvad selskabet ikke vidste var, at der med samme tog også var flere andre danske modstandsfolk, der havde holdt de fire under observation. Planen for det videre forløb i Malmø var overladt til den danske politimand Max Weiss, der opholdt sig permanent i Malmø.


Grand Hotel  på Norra Vallgatan i Malmø blev brugt i forbindelse med aktionen, der foregik i dagene omkring den 20.  januar 1945.


December 2004. Det tidligere hotel  på hjørnet af Norra Vallgatan og Mäster Johansgatan i Malmø.


Savoy Hotel på Norra Vallgatan i Malmø blev også brugt i forbindelse med aktionen i januar 1945.


December 2004. Savoy Hotel på Norra Vallgatan 62 i Malmø.

Hvorfor er der så mange myter og forskellige versioner af begivenhederne i slutningen af januar 1945?

Svensk politi var et stykke tid af den opfattelse, at Jane Horney overlevede et likvideringsforsøg.

Enkelte svenske og danske forskere, forfattere, journalister og andre har sat spørgsmåltegn ved de versioner, hvor det fremgår, at hun døde i 19-21. januar 1945. Men beviserne for, at hun "overlevede" er særdeles tvivlsomme. Historieforfalskere har ligefrem fremstillet fupbilleder som dokumentation og opfundet "vidner", der skulle have set Jane Horney efter januar 1945.

En del, som kendte Jane Horney i Stockholm siger, de har set hende eller en der ligner hende efter januar 1945, som det fremgår af enkelte af nedennævnte bøger og artikler.

"Modstandsmanden" Ingolf Asbjørn Lyhne "Lille-Bjørn"/ "Revolver John" / "Revolver Bjørn" / "Dr. Jacobsen" har forklarede det flere gange med, at Bodil Frederiksen (se nedenfor) spillede Jane Horney før og efter januar 1945. Det var Bodil Frederiksen, der bragte Jane Horneys håndtaske inkl. personlige effekter til Stockholm. Tasken var at type med kort hank og lille klap. Lily Westerholz var før likvideringen forklædt som Jane Horney taget tilbage til Stockholm. "Lille-Bjørn" siger han ikke var involveret i selve likvideringen.

"Lille-Bjørn" kom til Sverige i januar 1945, men ikke for at være med til at planlægge og udføre likvideringen. Modstandsbevægelsens ledelse i København mente, at han alvorligt trængte til at komme væk, da han efterhånden var blevet for broget for dem. Desuden var han kraftigt mistænkt for at have stukket nogle kammerater til tyskerne. Sven Geisler var anmodet om at eskortere ham til Sverige og der holde øje med ham.


Lyhne (som han hed indtil midten af halvtresserne) har også til et svensk magasin fortalt en version, hvor han var manden der skød Jane Horney. Han har senere sagt, at selvfølgelig var det ikke ham. Men gav det penge ville han fortælle, hvad som helst. Ofte antydede han også, at han havde været med til et utal af likvideringerne. Det rigtige antal var 7.


Således omtales Ingolf Asbjørn Lyhne alias Lille-Bjørn i en avis i begyndelsen af halvtresserne.

Var det hele måske en fingeret likvidering? Ville man sætte en stopper for forskellige misforståede eller halvhjertede forsøg på at komme hende til livs. Lykkedes den oprindelig plan eller gik det helt galt omkring den 20. januar 1945?

Hvis det var en fingeret likvidering, der endte anderledes end planlagt, er det så årsagen til, at man fra officiel side gennem årene er fremkommet med forskellige versioner? Ønsker man stadig ikke, at det afsløres, hvilke personer (danske, tyske og svenske) i Sverige og Danmark der lavede planen?

Hele problemet med de forskellige versioner skyldes bl.a., at Frode Jakobsen lovede aktørerne, at deres navne aldrig ville komme frem.

HUN BLEV SKUDT I JANUAR 1945.
Ja hun blev skudt næsten som planlagt. Men det var oprindelig meningen, at manden der skulle likvidere hende, skulle have været en anden.

Det endte med, at det blev næstkommanderende i "SE" Studenternes Efterretningstjeneste Hjalmar Ravnbo (1921-2005), der blev udvalgt til at skulle skyde Jane Horney på fiskekutteren Ternen ud for Höganäs.

Ravnbos navn har været holdt skjult indtil for få år siden under synonymet "Jens" og "Studenten". Erik Westenholz (1922-2006) fra Studenternes Efterretningstjeneste afslørede Ravnbos navn, da han skrev en meget opsigtsvækkende artikel om sin gl. kammerat i FV-bladet. Senere har redaktør Sven Ove Gade skrevet om sagen efter et interview i 2003 med Hjalmar Ravnbo. I december 1985 medvirkede Ravnbo i en radioudsendelse. Hans navn blev ikke nævnt, men mange genkendte hans stemme.


Ekstra Bladet og Politiken skrev om Jane Horney i august 2005. Der står bl.a. at Hjalmar Ravnbo døde i juli 2005 og at han aldrig "stod frem". Desuden nævnes det, at der nu vil fremkomme "hidtil ukendte oplysninger"? Kommer der nye oplysninger eller om det bare er opkog af gamle historier!


Båden Ternen HG 2106, der lå i Fiskerrihavnen, sejlede ud tidligt om morgenen den 20. januar 1945. Passagerer var gået ombord ved midnattid.

Et stykke uden for havnen blev Jane Horney af Erik Petersen kaldt op fra kahytten. Hun stod ved svingbommen i styrbord side og kiggede ud over vandet efter den danske båd hun forventede at se. Jane Horney havde sin brune overfrakke på, men efterladt sin taske i kahytten.

Skipperen Edvard Lyse gik ned i maskinrummet, da han ikke ville overvære nedskydningen. Hjalmar Ravnbo kom op fra kahytten og med Flammens 9 mm Colt pistol skød han skød Jane Horney to gange i nakken. Ravnbo skyndte sig ned i kahytten igen til Bodil Frederiksen, der heller ikke var særlig søstærk. Hjalmar Ravnbo gav Bodil Frederiksen Jane Horneys brune tørklæde med blomstermønster og sagde: "Nu er det sket". Bodil Frederiksen blev dybt rystet, da hun på forhånd ikke var orienteret om andet end, at begge piger skulle til Danmark. Den unge bådsmand Erik Petersen og skipper Lyse viklede derefter Jane Horney ind i jernkæder om hoften og benene fastgjort med tjæret tovværk, hvorefter hun blev sænket i Øresund.

Man kan måske sætte spørgsmåltegn ved om det var uden for svensk farvand. Det var stormvejr den nat. Af hensyn til svenskerne skulle "likvideringen" foregå uden for Sverige. Det er skipperen Edvard Lyse der har oplyst positionen, men samtidig har han også sagt, at man ikke skal tro på alt, der er blevet sagt om den sag. Har det nogen betydning om Jane Horney blev skudt i internationalt farvand, når aktionen foregik på en svensk indregistreret båd!

For mange år siden fandt en dykker ikke langt fra den svenske kyst en damesko, der lå sammen med nogle jernkæder.

Forfatteren Erik Nørgaards version fra 1986 er den version, der er meget tæt på det virkelige forløb.

Der er en meget vigtig detalje om de personer der deltog i aktionen på selve kutteren, som deltagerne ikke har oplyst til Erik Nørgaard. Bl.a. fordi det også var skjult for enkelte af deltagerne. Men det ændrer ikke ved det generelle forløb.

Daværende kaptajn (senere oberstløjtnant) Niels Bjarke Schou (1907-1994) spillede en større rolle end det fremgår af de officielle beretninger.


Januar 1945. Sådan forestiller tegneren Alf Lannerbäck sig, at bådsmanden Erik Petersen løfter Jane Horney ud over rælingen, medens skipperen Edvard Lyse er i styrehuset.

1945. Foto fra bogen: "Sandheden om mesterspionen Jane Horney Granberg". Det var en redaktør og modstandsmand, der skrev bogen. Kendte han de rigtige detaljer? Hvorfor valgte han en afdød, som hovedperson? Var bogen bestillingsarbejde?


Efternavnet Granberg var årsag til pudsig episode:
Jane Horney kendte den danske sanger Franz Rabinowitz, der var flygtet til Sverige. Jane Horney havde lovet sin ven at medbringe en hilsen til hans danske forlovede i Danmark. Næste gang Jane Horney var i Danmark ringende hun til Franz's forlovede, der boede hos sine forældre. Det var faderen der tog telefonen.
"Goddag de taler med Jane Horney Granberg". "Den er god Granberg" blev der svaret og røret blev lagt på. Historien med den lidt uheldige svenske ballonskipper Victor Granberg ("Den går inte Granberg!") var åbenbart stadig noget man huskede.


Jane Horney blev ofte forvekslet med andre piger. En af de piger var Ketty Selmer gift Söderberg. Hun havde kontakt til Flammens og hans omgangskreds. "Flammen", der blev stukket den 18. oktober 1944,  blev omringet af Gestapo i Charlottenlund. Da han var ubevæbnet, valgte han at tage gift.


I avisen gengives et foto fra den serie, der blev taget af Jane Horney, da hun mødte en tysk agent i Stockholm. Mødet var en fælde som Arne Sejr havde lavet. Arne Sejr havde sørget for at fotografen var på plads. Fotografen, der døde i 2004, var rasende over, at han var blevet narret til at tage den fotoserie i august 1944 af Jane Horney.

HVEM GAV ORDREN OG HVORFOR?

Ordren til likvideringen kom fra London til Sverige. Begrundelsen for at hun skulle fjernes har der været skrevet meget om:

Hun skulle have røbet danske transportruter til tyskerne!

Hun skulle have stukket danske modstandsfolk!

Hun kendte for meget til dansk-tyske hemmelige samarbejdsaftaler!

Hun kendte til, at ledende modstandsfolk havde tilranet sig penge, som skulle være gået til modstandsarbejde!

Hun vidste for meget om de forhandlinger, der var ført mellem tyske og russiske kredse via Stockholm om separatfred. Hun havde fungeret som kurér i forbindelse med de forhandlinger. Dette er den egentlige årsag til ordren om, at hun skulle likvideres, men man ønskede ikke at oplyse dette. Derfor blev historier om andre motiver sat i omløb!

Dansk spillefilm "Spion 503" fra august 1958.
Svensk TV-udsendelse i dansk TV den 5. sept. 1976.
TV-serie af Stellan Olsson i 1986.
TV-serie i marts 2000.

Radiomontage "Jane Horneys sidste rejse" december 1985 af Erik Nørgaard og Peter Kristiansen.

  Eksempel på en af de mange artikler. Her omtales Jane Horney i forbindelse med Sven Aage Geisler, som hun havde kendt. Modstandsmanden blev dræbt 13. november 1968. (Likvidering, rovmord eller ?). Journalisten, der beretter om Jane Horney i 1968, har valgt den version, hvor hun bliver likvideret ved Snekkersten!

Den sidste artikel eller bog er ikke skrevet om Jane Horney. Jævnligt dukker der nye detaljer op. Sidst har "Præsten" Edvard Lyse, en af de "officielle hovedpersoner", i januar og februar 2002 i detaljer fortalt til et ugeblad og TV om sin andel af likvideringen. I TV-udsendelsen blev det nævnt, at der stadig findes enkelte, der ikke tror at Jane Horney blev likvideret.

Skipperen, (nu pensioneret præst) Edvard Lyse har tidligere fortalt forskellige versioner til blade og TV af, hvordan han eller andre likviderede Jane Horney. Skudt, kvalt eller druknet! I en radioudsendelse fra midten af firserne siger han "drillende" i slutningen af udsendelsen, at måske foregik det hele ikke alligevel, som alle inkl. ham selv lige har fortalt i udsendelsen. Lyse undlader, som de andre, at fortælle, at Hjalmar Ravnbo var særdeles søsyg!

I Lademanns Multimedia Leksikon kan man læse:
Jane Horney (1918-1945): svensk eventyrerske. Havde forbindelse med den danske modstandsbevægelse, som imidlertid fik ordre til at likvidere hende som stikker. Fra svensk side er det altid blevet hævdet, at hun var uskyldig.

Advokat Vilhelm Leifer oplyste i 1946, at han den 5. april havde sendt en nøje redegørelse om likvideringen til justitsministeren! Vilhelm Leifer er i litteraturen også blevet omtalt, som en mand, der havde beordret flere tvivlsomme likvideringer.